Til forsiden Til Svendborg Kommune

Menu

SKIBS- OG BÅDEVÆRFTER


Af bibliotekar Nina Stentebjerg-Hansen.

J. Ring-Andersens Skibsværft:

Værftet er grundlagt 15. marts 1867 af skibsbygger Jørgen Ring-Andersen. Det blev overtaget af sønnen Johannes Ring Andersen ved faderens død i 1901. Hans søn Jørgen Ring Andersen overtog værftet i 1964. Det eksisterer endnu i familiens eje ved Peter Ring Andersen, som er 4 generation på Frederiksøen i Svendborg Havn. Han overtog værftet efter sin far i 1987.
Oprindelig lå værftet på Frederiksøens vestside, hvor Svendborg Værft tidligere lå. I 1916 blev det flyttet til sin nuværende placering. Det er et af de ældste træskibsværfter i Danmark og modtager i dag skibe til restaurering, ombygning og rigning. Det byggede ikke lystfartøjer,  kun brugsfartøjer som f.eks. Activ af London og Lilla Dan i 1951. I perioden 1867-1976 er der bygget 198 skibe.

Adresse : Frederiksøen, 5700 Svendborg

Litteratur om emnet:

65.909
Møller Nielsen, Erik :
Svendborg søfarts historie siden 1253. S 239, 256-259.
65.909
 Olsen, Johannes :
Den sydfynske sejlskibsfarts historie. 1932 S. 95 (Indeholder en oversigt over skibe bygget af Ring Andersens værft i perioden 1862 (Thurø) - 1931).
65.909
Svendborg - en by ved verdenshavet /tilrettelæggelse Ebbe Larsen. Video/DVD udgivet af Svendborg Bibliotek, 2003. Indeholder klip fra J. Ring Andersens skibsværft.
99.94 Ring Andersen
Ring Andersen, Johannes :
Skibsbygmester Jørgen Ring Andersen og hustru Jensine Marie f. Fisker samt deres slægt. Svendborg, 1946 .

Artikler:

Skibstømrer på Ring Andersens Værft 1941-1951 - et efterspil til sejlskibstiden / Kaj Nykjær Jensen. I : Årbog for Svendborg & Omegns museum 1999, side 80-99.
 
Metalhæder til træskibsbygger. I : Fyns amts avis 7.8.1995. (Tildeling af den gyldne nagle til Ring Andersens træskibsværft).

Thurøbund Yachtværft:

Thurø Yachtværft er et af de gamle Thurø værfter tilbage fra øen storhedstid. Lars Kaas Hansen nævnes bådebygger i 1862-1879. Jørgen Ring Andersen lejer værftet 1880-81, hvorefter det overtages af hans søstersøn Niels Peter Petersen, der bygger mange skibe frem til ca.1910.

Hans 2 sønner  Asger G. og Rasmus Peter Petersen viderefører værftet under navnet : Brd. Petersens værft. Asger G. Petersen dør tidligt, men værftet bevares af Rasmus Peter Petersen indtil sidst i 1950’erne, hvor det sælges til Svend Larsen.
Han overdrager værftet til sønnen Cai Larsen, der ejer værftet i dag.

Adresse : Gambøtvej 26, Thurø

Litteratur om emnet:

46.4 Thurø
Flere historier fra Thurø.  1996. Side 53-56.
46.4 Thurø
Hansen, Bernhard:
Thurø for og nu. 1960, Side 92-95.
65.909
Møller Nielsen, Erik:
Svendborg søfarts historie siden 1253. 2003. Side 220, 249-250.

Links:

Værftets egen hjemmeside har et afsnit om deres historie og indeholder mange billeder fra værftet.


A. Walsteds bådeværft A/S:

Walsteds værft ligger ved Gambøt på Thurø, hvor skonnertværftet Saugskær har ligget. Værftet er startet officielt 1. november 1949 af Aage Walsted. Det er det eneste værft i Svendborg, der laver nybygninger og der bygges udelukkende lystfartøjer. I 1956 genopbyggedes værftet efter en alvorlig brand i 1954. Værftet er kendt over hele verden for sit kvalitetsbyggeri.
I 1975 blev den første glasfiberbåd bygget på værftet. I 1990 bliver værftet et familieaktieselskab med Thorvald Walsted som direktør. Aage Walsted er i dag bestyrelsesformand i selskabet. I dag bygges mellem et og fire nye skibe om året udover reparationsarbejder.

Adresse : Saugskærvej 21 Thurø, 5700 Svendborg

Litteratur om emnet:

62.8
Mortensøn, Ole :
Folk og fartøjer fra Sydfyn og øerne s. 100-101.
62.83
Aarre, Bent :
Bådebyggeri i verdensklasse. 1999.

Artikler:

Her mødes de syv verdenshave. Berlingske Tidende 17.10.1998.
 
Legetøj for millioner. I : Fyns Stiftstidende 1.10.2000.
 
Portræt af Aage Walsted og hans bådeværft. I : Bådnyt nr. 3, 1983 s. 33-35.
 
Svendborgpris til verdenskendt firma. I : Fyns amts avis 26.3.1998.

Links om emnet:

Walsteds Baadeværft  er værftet egen hjemmeside med historie og deres produkter.

Svendborg Skibsværft A/S:

En af Ring-Andersens sønner Jens Fisker-Andersen fik uddannelse indenfor jærnskibsbygning og i 1907 oprettedes Ring Andersens Staalskibsvæft  som familieselskab med Jens Fisker-Andersen som leder. Virksomheden havde fælles kapital og administration med J. Ring Andersens Skibsvæft. De bygger indtil 1916, hvor de overdrager værftet til Aktieselskabet Svendborg Skibsværft og Maskinbyggeri. 
Værftet må lukke i 1925 som følge af økonomiske vanskeligheder. Ved hjælp af lokal indsats etableres et nydannet aktieselskab 1.11.1926 med navnet A/S Svendborg Skibsværft af 1926.  Værftet foretager både nybygninger og reparationer. I 1968 overtager A.P. Møller aktiemajoriteten efter en økonomisk krise. I 1971 sælger A.P. Møller sin aktiepost til A/S Karl Nielsen (senere Calkas A/S), som overtager værftet, der udskiller værftet i et datterselskab ved navn Svendborg værft A/S.
Der er rigtig gang i byggeriet. I slutningen af 1980erne er næsten 800 mand beskæftiget på værftet. I 1991 kommer sagen om overbelåning af skibene og Bagmandspolitiet bliver inddraget.
Værftet direktør Per Glente bliver dømt for bedrageri sammen med skibsreder Niels Riis Christensen overfor Danmarks Skibskreditfond. Calkas A/S sælger i foråret 1996 værftet til SV-Holding A/S og Per Glente bliver sagt op Året efter,  20.1.1997 indgives konkursbegæring, som følge af den generelle krise i værftsindustrien og værftet er under konkurs indtil august 1997. Her køber Århus Flydedok A/S værftet, der nu drives videre som reparationsværft med ca. 100 mand ansat.
Århus Flydedok A/S får økonomiske problemer i 1998 og river værftet med sig. 1. marts 1999 erklæres værftet igen konkurs. Igen rekonstrueres værftet under kurator Arne Knudsen ca. 1. juni 1999 og genopstår som Repair Yard Svendborg A/S , men lukker så endeligt i 2001.
I dag har Vestas (tidl. Micon)  overtaget en del af området til produktion af vindmøller.

Litteratur om emnet:

62.81
Aktieselskabet Svendborg Skibsværft : 1926 - 1. november - 1951. 1951.
62.81
Svendborg Skibsværft : Aktieselskabet Svendborg Skibsværft. 1976. Bogen indeholder bl.a. en grundtegning over værftet på Frederiksøen og hovedorganisationsplan.
65.909
Møller Nielsen, Erik : Svendborg søfarts historie siden 1253. s. 239, s. 259-262.
65.909
Svendborg - en by ved verdenshavet / tilrettelæggelse Ebbe Larsen. 2003. Video/DVD udg. af Svendborg Bibliotek. Indeholder indslag omkring værftets lukning.

Artikler:

90 år på en ø - om A/S Svendborg Værft / af Erik Møller Nielsen. I : Årbog For Svendborg & Omegns Museum 1997, side 98-145. Der er detaljerede tegninger af bygninger i artiklen og en oversigt over skibe bygget 1907-1997.
 
Skibe ladet med lån. Af Henrik Dørge . I : Morgenavisen Jyllands-Posten 28.2.1993.
 
Svendborg før lukketid / af Niels Højland m.fl. I : Morgenavisen Jyllands-Posten 7.1.1996.


Til forsiden
Svendborg Bibliotek - Svinget 1 - 5700 Svendborg - Telefon 6221 0559 - Fax 6222 0559 - bibliotek@svendborg.dk - EAN