|
Af
bibliotekar Nina Stentebjerg-Hansen.
Søren Lolk er født i 1876 på Vejlegården under navnet Søren Sørensen. Han
blev kendt af hele Tåsinge for sine ideer som idealist og kulturforkæmper,
men også i det øvrige Danmark. Han døde i 1933.
Navnet Lolk tog han efter sin mødrene slægt.
Han var en ivrig og dygtig fotograf, der med sine mange billeder beskrev
livet omkring århundredeskiftet 1900. Tåsinge Lokalhistoriske Arkiv har ca.
1100 af hans billeder. Fotoapperatet var også med ved Amerika-rejsen.
I 1903 foretog han en rejse i flere måneder til Amerika for at opsøge
udvandrede tøsinger. Hans breve hjem er bevaret i Tåsinge lokalhistoriske
arkiv, også i en maskinskrevet udgave. Brevene giver et godt billede af dem,
der udvandrede fra Tåsinge.
I 1918 giftede Søren Lolk sig med Johanne Albertine Mohr og de fik 3 børn
sammen.
Søren Lolk var en selvstuderet mand, men han havde også været på
Højskole. Af nogle ideer kan nævnes: at spise vegetarisk mad, dyrke
nøgenkultur under markarbejde, bevare de gamle fortidsminder, ikke slå sine
børn, løsdrift blandt sine kreaturer og forkæmper for at bevare den gamle
bondekultur. Flere ting som er mere naturlige i dag, men absolut ikke var
det på den tid. Hans yndlingsvalgsprog var: "Den indre løn er den egentlige"
og vidner nok om, at han ikke fik den store påskønnelse for sine ideer af
sin samtid. Han holdt folkefester på Vejlegården med underholdning og
foredrag ved tidens kendte personligheder som Jeppe Aakjær, Peter Sabroe og
Martin Andersen Nexø.
Litteratur:
- 46.4 Tåsinge
-
Tåsinge årbog 1987, s. 40-52 : Fra Søren Lolks billedsamling.
- Artiklen viser eksempler på Søren Lolks billeder.
- 46.4 Tåsinge
-
Tåsinge årbog 2003 s. 24-50 : Amerika-rejsen.
- Artiklen har gengivet flere af hans breve fra Amerika.
- 46.4 Tåsinge
- Valdemar Jensen :
Tåsinge rundt, s. 117-121 : Søren
Lolk. 1982.
- 99.4 Lolk, Søren
- Valdemar Jensen :
Søren Lolk - den mærkelige
tåsingebonde. 1985. Hovedværket om Søren Lolk og hans liv, som også
indeholder mange af hans billeder.
- 99.4 Lolk, Søren
-
Søren
Lolk - en ildsjæl fra Tåsinge (1876-1933). 1983.
- En dramadokumentarisk film om Søren Lolk, der bygger på hans
dagbogsoptegnelser og samtaler med hans børn.
Links
Tåsinge Lokalhistoriske Arkiv
Foto venligst stillet til rådighed af
Tåsinge Lokalhistoriske Arkiv.
|