Til forsiden Til Svendborg Kommune

Menu

GADENAVNE


Af bibliotekar Nina Stentebjerg-Hansen.

Der gemmer sig megen byhistorie i de gamle gadenavne. Gaderne kan ændres og deres historie glemmes. Det vil jeg gerne råde bod på med denne artikel. Nogle af navnene er der ikke enighed om, så her vil jeg nævne alle versioner og forklaringer. Jeg har kun medtaget omtale af gadenavne i Svendborg By.
Navnet Svendborg omtales i leksikonafsnittet : Svendborg Bys historie . Afsnittet : Information om gader og huse i Svendborg beskriver byens historie i generelle vendinger med henvisning til, hvor der kan læses mere. Siden vil blive udbygget løbende.

5. Maj Plads    Navnet tilhører historien for krigens afslutning. På pladsen fejres stadig jubilæer fra krigen og der er lys i vinduerne den 5. Maj. Boligselskabet BSB Svendborg opfører boliger på pladsen, de tages i brug 1952/53.

Badstuestræde    Navnet fortæller at her lå en af byens badstuer. Navnet stammer fra middelalderen.

Bagergade    Navnet nævnes 1435. Der er delte meninger om navnets betydning. Nogle mener navnet er opstået pga. professionen bager. Andre at det er opstået pga. gadens beliggenhed som bag-gade.

Begtrupsvej    Pastor Joachim Begtrup, f. 1767, sognepræst i Sct. Nicolai Kirke fra 1808-1819.

Belvedere    Italiensk navn.

Bontvedvej    Navnet stammer fra lokaliter i området : "Store Bontved" og "Lille Bontved". Navnet er fra 1966.

Brogade    Navnet nævnes i 1455. Navnet skyldes at gaden fører ned til Skibsbroen. Navnet kan også betyde en brolagt gade.

Baagøes Alle    Navnet stammer fra købmand L. I. Baagøe, der var medlem af det  første byråd 1868.

Christiansminde    Det oprindelig navn var Termeriet efter de mange kilder i området. I forbindelse med et besøg af Prins Christian Frederik med frue i 1830 ændres navnet til Christiansminde.

Dronningemaen    Gaden er opkaldt efter Caroline Amalie. Maen er et gammelt ord for eng. Stedet har tidligere været en bugt ind fra stranden.

Dronningholmsvej   Tidligere navn var Grubbemøllestræde. Navnet skifter i 1903. Navnet stammer fra Dronningholms Mølle.

Fruerstuevej  Navnet kommer af Fruer Banken. Området har så vidt vides tilhørt Vor Frue Kirke i ældre tid.

Galgebakken  Som navnet antyder, var det sted for byens galge. Indtil ca. 1700 stod galgen på Torvet, men placeredes derefter på den højeste bakke i nærheden. På Galgebakken foregik der henrettelser indtil 22. marts 1853. I dag hedder stedet Ovinehøj.
Litteratur: Ugeavisen Svendborg 20. 10. 1993.

Gerritsgade    Navnet nævnes 1552 og kan stamme fra mandsnavnet Gerhard (13 .århundrede Gerit på middelneder tysk), eller Sct. Georg.
Litteratur: Svendborgsund, 1945, s. 2-3.

Grubbemøllevej  Navnet stammer fra det gamle ord "Grube", der betyder lavning eller lavtliggende terræn.

Gåsestræde    Skal være opkaldt efter prioren i Graabrødreklosteret, adelsmanden Hans Gaas, der jog Lybækkerne på flugt under Grevens Fejde.
Litteratur: Svendborg Avis 23. 12. 1933.

Hulgade    Gaden har en meget stejl stigning, som har givet navnet Hulgade. H.C. Andersen skriver i sin dagbog om gaden : "Hulgade har smugleri og stævnemøder".

Høje Bøge    Nævnes 1425 som Høybøghe.

Jessens Mole    Navnet stammer fra tidligere borgmester kammerherre J. C. v. Jessen.

Kattesundet    Navnet stammer fra opstilling af en Blide (en stor stenkaster) på en forhøjning, der kaldes en Kat. Sundet er betegnelse for et smalt stræde.

Klosterplads  Her lå tidligere klosteret i Svendborg.

Krøyers Have    Haven er opkaldt efter købmand Krøyer.

Kullinggade    Navnet optræder første gang i 1677. Navnet stammer fra gammeldansk Kulle, som betyder en afrundet bakketop. En anden forklaring er at navnet er opstået af Kiulling = Kylling, fordi byens fjerkræ havde adgang til de grønne marker ad stien her.

Kyseborgstræde    Navnet optræder i 1481 og kan stamme fra Kiusa, som er et gammelt dansk ord for kløft. Gaden har oprindeligt været et borganlæg eller hus. En anden forklaring kan være ,at navnet er opstået fordi gaden er lukket som en kyse. "Borg" betyder bebyggelse på gammelt dansk.

Louisenlund    Blev tidligere kaldt Broskov.

Mølmarksvej    Er måske opkaldt efter byens første sygehuslæge Herluf Mølmark. Vejen hed tidligere Vejrmøllevej. Her stod Svendborgs første hollandske mølle.

Møllergade    Navnet nævnes i 1503 og stammer fra den gamle bymølle. Et stykke af gaden kaldes Tullebrinke (Tolebrente).

Overgade  Nævnes første gang i 1862.

Ovinehøj    Bliver også kaldt Galgebakken. By- og herredsfoged Molktes datter hed Ovine. Han ombyggede sit hus fra 5 til 12 fag og kaldte huset Ovinehøj.

Pistolstræde    Navnet er givet pga. gadens knækkede form.

Pjentemøllestræde    Navnet stammer fra Pjentemølle, oprindeligt Piends Mølle.

Ramsherred    Navnet er ikke specielt for Svendborg. Ramm stammer fra tysk og betyder noget i retning af utugt (Rammel). Herred angiver en beliggenhed ved markerne. En anden betydning er, at navnet stammer fra det tyske Ramp som betyder beholder for varer, trækiste til levnedsmidler.

Rottefælden    Her er der ikke enighed om navnets oprindelse. Nogle mener at det er en afledning af Rytter. Det officielle navn er Caroline Amalielund efter Caroline Amalie, Kong Christian 8’s dronning.

Sct. Nicolaigade  Navnet henviser til kirken i nærheden.

Schrumsvej    Navnet stammer fra borgmesteren i det første valgte byråd i 1868 : Ludvig Schrum.

Skattergade    Navnet optræder i 1466. Skatter stammer fra et gammelt dansk navn Skarti. En anden forklaring er at navnet referer til Skatterporten og Skattertårnet, hvor der blev opkrævet skat og told fra skibene. Det var en meget fin gade tidligere fordi admiral Risbrich (Slaget på Reden) boede her.

Sørup     Nævnes 1317 ved navnet Sedhorp.

Teglværksvej    Vejen førte tidligere ned til et nu nedlagt teglværk.

Tullebrinken    Navnet er måske opstået af mandsnavnet Toli eller Tolli. Navnet forekommer i Hvideslægten, hvoraf nogle har boet i Svendborg.

Viebæltet    Navnet optræder 1337. Wibeldæ betyder fælles byjord eller byfælled og stammer måske fra det tyske Weichbild. Vie betyder også et helligt sted eller offersted.

Ørkildsgade    Navnet er et minde om Ørkel slot. Navnet nævnes første gang i 1851.

 

Litteratur:

46.4 Svendborg
Jonasen, Otto:
Tre tårne og andre historier fra Svendborg. 2000.
Otto Jonasens viden om byens historie var meget stor. Her er samlet et udvalg af hans artikler fra Svendborg & Omegns Museums årbøger om byens historie, herunder gadenavne.
 
46.4 Svendborg
Olsen, Johannes:
Svendborg bys historie. 1918. Side 292-311.
 
46.4 Sørup
Jensen, Johs.:
Træk af Sørup Sogns historie. 1992. Heri artikel om gamle stednavne af Johs. Olsen
 
71.64 Svendborg
Schultz, Erik :
Registrant over bevaringsværdige huse i Svendborg gamle købstad. 1975.
De enkelte gader omtales detaljeret før beskrivelse af husene i gaderne.
 
89.684
Danmarks stednavne bd. 13 : Svendborg Amts bebyggelsesnavne / ved  John Kousgård Sørensen. 1956.
Svendborg Købstad har et selvstændigt afsnit, der omtaler gader og steder i Svendborg by.
 
89.684
Wentrup, Olaf :
Gamle gadenavne side 87-91. 1964.  Svendborg gamle gadenavne fortæller historie. I : Social-demokraten 24.12.1935

Links:

Sydfyns lokalhistorie
Ved en søgning på gader henvises bl.a. til en illustreret beskrivelse af Svendborg fortalt af en gammel svendborgenser. Her kan læses om byens tilblivelse og udvikling indtil 1903.
 
Lyt til  Helge Baun Sørensen: Svendborgs gadenavne, P1 16.9.2004
 
Kommentarer til denne artikel


Til forsiden
Svendborg Bibliotek - Svinget 1 - 5700 Svendborg - Telefon 6221 0559 - Fax 6222 0559 - bibliotek@svendborg.dk - EAN