Svendborg by var i Middelalderen afgrænset af Møllergade,
Gerritsgade og Brogade med 5 byporte. Under svenskekrigene (1658-1660) blev store dele af
byen ødelagt, som det tog lang tid at genopbygge.
Havnen har altid spillet en stor rolle for Svendborg først med Skipperbroen og senere med
anlæggelse af Havnepladsen.
På grund af de kuperede terræn i Svendborg er især de ældre gader bakkede, smalle og
krogede. Husene er karakteristiske med bindingsværk og tegltag, da en del huse med
bindingsværk gik til i ildebrande.
I det 19. århundrede skete en stor befolkningsudvidelse udenfor byens porte. Senere
iværksættes meget offentligt byggeri som skoler, rådhus og sygehus.
Byen blev senere skæmmet af nogle stor vejgennembrud i den ældre bydel, men den indre by
forsøges bevaret, bl.a. er de gamle brosten blevet lagt igen i bymidten.
Bogen er opdelt efter amter og dernæst byer. Der findes en
komplet oversigt over fredede huse i Svendborg Kommune med oprindelsesår og
registreringsnummer.
Her er samlet jævnføringsregister for ejendomsnumre i
Svendborg Købstad samt grundejerfortegnelse for bygrunde 1682-1867. Bogen er opdelt efter
gadenavne med oplysning om ejere og henvisning til brandkassationsnumre og
grundmatrikelnumre.
Der indledes med en beskrivelse af byens udseende tilbage
fra Middelalderen op til 1975. Bogen er opdelt efter gader, hvor den enkelte gade
beskrives kort før selve bygningsbeskrivelse. Bogen beskriver ca. 440 ejendomme i det
indre Svendborg med bygningshistorie, tidspunkt for opførelse og væsentlige ombygninger.
Flere af ejendommene er fotograferet.
Værket er en undersøgelse af kulturhistoriske interesser.
Udviklingen i bebyggelsen i Sunds Herred i perioden 1500-1900 beskrives kort. De enkelte
områder beskrives i skemaform.
Ved en søgning på gader henvises bl.a. til en illustreret
beskrivelse af Svendborg fortalt af en gammel svendborgenser. Her kan læses om byens
tilblivelse og udvikling indtil 1903.
For yderligere oplysninger om enkelte huse kan der henvises
til brandtaxationer fra 1761, Brandforsikringsprotokoller, Skøde- og panteprotokoller,
som alle findes i original i Landsarkivet.